Boenheden

Boenheden har 15 pladser. Alle er eneværelser. Arbejdet i Boenheden er rettet mod en gruppe mennesker, der er kendetegnet ved en langvarig tilknytning til stof- og hjemløsemiljøet. Det er tale om mennesker med så tunge misbrugsproblemer, primært alkohol- og stofmisbrug, at det vurderes, at en indsats rettet mod misbruget vil have ringe eller ingen effekt. Det er ligeledes en gruppe mennesker, om hvem det vurderes, at udslusning til egen bolig med stor sandsynlighed vil medføre en forværring af den enkeltes misbrugssituation, sociale situation og psykiske habitus. Der er endvidere tale om en gruppe mennesker, der er karakteriseret ved, igennem en årrække, at have ført et afvigende eller utilpasset liv, og som derfor ofte står uden et egentligt socialt netværk. Der er med andre ord tale om mennesker, som er særdeles ressourcesvage, dels grundet et langt liv med misbrug, dels som et resultat af et liv præget af manglende eller få familiære og andre sociale relationer. På grund af Boenhedens personalemæssige normering, fysiske placering og indretning, er det et krav, at beboergruppen ikke i udgangspunktet må være plejekrævende. Det vil sige, at det er et krav, at beboerne skal være mobile, de skal selv kunne gøre rent på deres værelse, og selv være i stand til at forestå den personlige hygiejne på et ’rimeligt niveau’. For at sikre en hvis homogenitet i gruppen af beboere, vil Boenhedens personale derfor, med udgangspunkt i nærværende målgruppedefinition, og de erfaringer vi hen af vejen har gjort, i vurderingen af potentielle beboere lægge vægt på, at den enkelte beboer besidder en vis erkendelse af egen situation. Dette indebærer blandt andet, at personer med psykiatriske diagnoser eller med voldsom eller udadreagerende adfærd, typisk vil vurderes som for ressourcekrævende til at kunne bo i Boenheden.              

I det daglige arbejde er det et mål, at skabe gode, stabile og kontinuerlige livsvilkår for den enkelte beboer. Beboerne skal i videst mulige omfang opfatte Boenheden som deres hjem, hvilket blandt andet indebær, at arbejdet tilrettelægges sådan, at det er muligt at skabe nogle rammer, hvor sociale fællesskaber kan opstå. Dette sker fortrinsvis igennem etablering af forpligtende relationer mellem beboere og medarbejdere, det samme tilstræbes beboerne imellem, blandt andet igennem fælles oplevelser, såsom fælles ferieture, fællesspisning, biografture etc. Det er ligeledes en vigtig målsætning, at der ydes personlig omsorg, sådan at den enkelte beboer oplever, at han bliver værdsat for sin egen skyld. Det er derfor afgørende, at der i videst mulige omfang er tid til at lytte, eller blot være til stede, når den enkelte beboer har behov for det. Omsorgsindsatsen overlapper med, at vi i det daglige arbejde yder praktisk og koordinerende bistand. Der er for det første tale om et forsøg på at styrke beboernes sociale færdigheder, igennem fælles interne og eksterne aktiviteter; det kan for det andet være en motiverende indsats i forhold til personlig hygiejne, rengøring, og i begrænset omfang, måltider; og for det tredje er det hjælp til, at der etableres en god og konstruktiv kontakt til sagsbehandlere, Rådgivningscentre, hospitalssystemet og andre offentlige myndigheder.

Det er ligeledes et mål altid, at møde beboeren så ligeværdigt som muligt, det kontormiljø, med skrivebord, PC og telefon, som er udgangspunktet for en stor del af arbejdet i Boenheden, søger vi at afformalisere, sådan at den asymmetriske magtrelation, der altid vil bestå mellem beboer og medarbejder, indskrænkes i det omfang, det er muligt.   Sidst, men ikke mindst, er Brugerindflydelse og Brugerinddragelse integrerede målsætninger i det daglige arbejde i Boenheden. Brugerindflydelse skal forstås som et forsøg på at involvere beboerne i de beslutningsprocesser, der vedrører alle i Boenheden. Det tilstræbes derfor, at der månedligt bliver afholdt et beboermøde, ligesom beboeren indrages når der skrives ansøgninger til sociale myndigheder og socialfaglige vurderinger. 

Udgangspunktet for arbejdet i Boenheden er altid, at møde den enkelte beboer, hvor han er. Det er således underforstået, at det socialfaglige arbejde altid må differentieres fra person til person og fra situation til situation. Denne meget overordnede formulering dækker blandt andet over, at arbejdet i Boenheden ofte, jf. den ovenfor definerede målgruppe, har karakter af ’skadesreduktion’. Det er derfor sjældent realistisk at tilrettelægge den socialfaglige indsats med henblik på, at den enkelte beboer skal blive stoffri, ligesom enhver tilknytning til arbejdsmarkedet, så godt som altid, vil være en urealistisk målsætning. Vi tilstræber således, på et så realistisk grundlag som muligt, at tilrettelægge arbejdet på en sådan måde, at det, man kan vælge at kalde den enkeltes beboers ’livskvalitet’, her og nu, såvel som på længere sigt, optimeres.