Mændenes Hjem har siden sommeren 2001 haft tilknyttet et kontaktsted.. Kontaktstedet og herberget  har til formål at komme i kontakt med  stofmisbrugere og hjemløse i lokalmiljøet på indre Vesterbro. Kontaktstedet udgør sammen med herberget den sociale indsats i forhold hjemløse og stofmisbrugere. Målgruppen for det samlede tilbud på Mændenes Hjem er hjemløse og stofmisbrugere, som opholder sig i kortere eller længere tid på indre Vesterbro. Mange af dem holder til på Maria Kirkeplads eller omkring Hovedbanegården.  Underoverskriften ”hjemløse og stofmisbrugere” findes en lang række forskellige grupperinger. Det er f.eks. gadehjemløse, psykisk syge, stofmisbrugere med anden etnisk baggrund end dansk, Hus Forbi sælgere, prostituerede, stofbrugere, narkoprostituerede og en lang række af andre grupperinger Mændenes Hjem er uden sammenligning det sociale tilbud i Danmark med flest besøgende hver dag. Dagligt kommer der mellem 400 og 600 personer på Mændenes Hjem. De besøgende, brugerne eller borgerne, kan deles ind i forskellige grupper, hvoraf nogle lapper over hinanden. Mændenes Hjems kontaktsted oplevede fra omkring 2004, at en stor procentdel af de ”nye” brugere havde anden etnisk baggrund. Nogle i denne gruppe er meget ”tunge”; med et svært problematisk stofmisbrug. Kontaktstedet og Brobyggerprojektet har, muligvis som de eneste, kontakt til disse brugere. Kontaktstedet oplever stadig en tilgang af udenlandske brugere – primært misbrugere fra de andre skandinaviske lande og mennesker fra Østeuropa. Københavns Kommune iværksatte en undersøgelse i december 2005 (Wills, 2006). Den viste, at der på gadeplan var flere hjemløse og mennesker fra Østeuropa, som var søgt hertil af fattigdom. På lignede måde har fokus sidste år været på norske stofmisbrugere, der ønsker behandling i Danmark, og svenske hjemløse i København. Arbejdet med disse mennesker er ofte kompliceret på grund af sprog, lovgivning, bureaukrati, modstand i hjemlandet mod at tage imod en borger m.m. Stofmisbrugsmiljøet på Vesterbro er radikalt ændret i de senere år. Og dermed også brugerne. Tidligere brugte mange stofmisbrugere heroin. De blev "skæve" og trætte, men kunne fastholde en almindelig døgnrytme. I stofmiljøet i dag er kokain det mest almindelige stof. Af kokain bliver man mere opstemt, hurtigkørende, speedet og kan være vågen i mange døgn i træk. Samtidig skal man skaffe stoffet meget oftere for ikke at få en nedtur eller abstinenser. Det betyder, at de færre stofmisbrugere, der er i dag, er mere vågne, mere aktive hele døgnet og oftere skal have deres stof. På Mændenes Hjem betyder det et meget mere aktivt og hektisk miljø. Overordnet arbejder vi på at få svært marginaliserede stof- eller alkoholafhængige og hjemløse gennem en motiverende og opfølgende indsats, som giver adgang til samfundets tilbud og medfører, at brugernes sociale og sundhedsmæssige forhold bliver bedre eller bliver afklaret. Man kan dele Kontaktstedets arbejde op i her og nu-indsats og mere længerevarende forløb.

Ofte opstår den eller de første kontakter, når en bruger kommer med konkrete problemer, han eller hun skal have løst. Kontaktstedet hjælper med kontakter til fx læge, lokalcentre, metadonudlevering, fængsel, politi og pårørende. Medarbejderne tilbyder rådgivning og samtaler om personlige, sociale, psykiske problemer og juridiske problemer, fx sorg, angst, abstinenser, seksuel udnyttelse. Andre har brug for hjælp til konkrete ting, som at låne telefonen, få deres ting opmagasineret m.m. Kontaktstedet yder derudover en lang række ”ikke registrerede” serviceydelser, som er til gavn og glæde for brugerne. Det kan være: at ringe til familie, vagtlæge m.m.; at følge med til politiet for at anmelde overfald, voldtægt, tyveri; almindelig snak, at skabe tryghed, brygge kaffe, skabe fælles rammer om aktiviteter osv. osv. Samtidig arbejder vi langsigtet med en del personer, som Kontaktstedet hjælper videre til botilbud, bolig, behandling eller hjem til egen kommune. Det sker ofte over tid og er en proces.

Der er 43 pladser i Herberget. 13 eneværelser og 30 pladser på dobbeltværelser. Der er ingen visitation. Målgruppen er Hjemløse mænd med behov for ophold af kortere varighed. Indskrivninger foregår ved fremmøde på Mændenes Hjem. Prisen er 59 kr. på dobbeltværelse og 90 kr. på eneværelse. Sagsbehandler kan stille garanti for betalingen, denne afkræves bagud. Hvis man er uden penge, indskrives man på kredit   Hvis man ser på perioden fra 2002 til 2004, er der sket et fald i antallet af indskrivninger. En tendens som er tilsvarende på andre større § 94 boformer.     En del af Københavns kommunes politik på hjemløseområdet har netop været at forebygge hjemløshed. Den mindre tilgang til § 94 botilbudene kan tolkes som, at den konkrete forebyggelse ved, f.eks. at Lokalcentre betaler huslejerestancer, har haft sin virkning på antallet af indskrivninger. I samme periode er flere gratis natcafeer eller natvarmestuer dukket op. For Mændenes Hjem er det et ønske og et mål at kunne være tilgængelig for hjemløse. Et mål at tage imod hjemløse mænd med andre problemer end mangel på bolig. De skal til enhver tid tilbydes plads i Herberget på Mændenes Hjem. Herberget er et midlertidigt tilbud. Hvor det tidligere var størstedelen af Herbergets beboere, som efter endt ophold flyttede ud i egen bolig, er det i dag et meget mere varieret udflytningsmønster, som Mændenes Hjem ser. Nye skæve boliger, § 91 botilbud,  behandlingstilbud, socialpsykiatriske botilbud samt egen lejlighed er nogle af de steder som beboerne flytter ud til, efter endt ophold i Herberget.

De øget muligheder for at komme andre steder hen, har betyder en mere kvalificeret udflytning. Herbergets brugergruppe ændrer sig hele tiden. Nye problemstillinger dukker op, og andre forsvinder. De senere års udvikling har tre tendenser. Herberget har gennem en årrække haft mange flygtninge og indvandrere boende. Denne udvikling er stadig den samme. Endvidere opleves en stigning i gruppen af udenlandske mænd med stort misbrug, og som er svære at integrere i behandlingssystemet. Deres adfærd karakteriseres ved høj grad af aktivitet i det stofrelaterede miljø, ved lav grad af dialog med det etablerede system, og ved lav grad af respekt for de regler og normer, som vi arbejder efter. En anden tendens er, at en del gadefolk, d.v.s. hjemløse som har boet på gaden, som ofte har en psykiatrisk diagnose, og som samtidig har et misbrug, er flyttet ind. De er ofte indskrevet i samarbejde med Mændenes Hjems Kontaktstedsmedarbejdere eller andre opsøgende medarbejdere i København. Denne gruppe er svære at have boende, da adfærd, hygiejne og misbruget gør dem svært tilgængelige for medbeboere. 

Det er et mål, at de beboere, der udskrives efter en plan, vurderes at have haft udbytte af opholdet, d.v.s. har fået forbedret deres sociale situation. Beboerne inddrages i planlægning af deres handleplan. Ud fra beboerens ønsker, problemer og ressourcer lægges en plan for, hvorvidt pågældende skal i bolig, botilbud eller i behandling.

Handleplanen er helt central i håndteringen af mange beboeres sociale- og misbrugsproblemer. I en sådan planlægning inddrages relevante samarbejdspartnere. Samarbejdspartnerne kan være meget forskellige, men Rådgivningscentre, Beskæftigelsesforvaltningen, Lokalcentre og Hjemløseenheden er naturlige og nære samarbejdspartnere ved mange sager. Mændenes Hjem vil forsat arbejde på, at beboernes sociale situation afklares hurtigt. Inden for en periode på 1- 4 måneder lykkes det at lægge en handleplan med den indskrevne. De beboere, som bor længere på Mændenes Hjem, har ofte en handleplan, men venter på ledige pladser i relevante botilbud, f.eks. plejehjem for alkoholikere, socialpsykiatriske botilbud m.m.

Det er derfor et vigtigt mål, at der er en individuel handleplan for hver enkelt beboer, hvori der tages stilling til de bolig- og behandlingsmæssige målsætninger, senest tre måneder efter indskrivningen på Mændenes Hjem.   Der afholdes jævnligt beboermøde i Herberget. I de sidste år er det lykkedes hver måned, undtagen i sommerferieperioden. Det er dog svært at engagere beboerne i, at komme til møderne. Derfor har møderne ikke været specielt godt besøgte. Det er derfor et mål at fastholde Brugerperspektivet i det daglige arbejde gennem månedlige beboermøder, og gennem, at inddrage beboerne i udviklingen af arbejdet.

Tættere kontakt til beboeren er et vigtigt element i god sagsbehandling. Medarbejdernes tilgang til beboerne er naturligvis samtaler om beboerens situation samt opbyggelse af tillid mellem parterne. En indskrivningssamtale, informationsmateriale på forskellige sprog, inddragelse af tolk og samtale om gensidige forventninger er redskaber til det videre arbejde. En vigtig organisatorisk tilgang til dette er oprettelse af et Kontaktpersonsystem i Herberget.

Kontakt til Kontaktstedet og Herberget på 33 26 08 10 eller 33 26 08 11